esperanto
se connecter
Dana  

Pitu

TEJOs 57. Internationale Ungdomskongres (IJK)
finder sted fra den 29. juli til den 5. august 2001


TEJO og JEFO  (de franske esperantisters ungdomsforbund) inviterer dig til den spændende by Strasburg, som er en af den Europæiske Unions hovedstæder og desuden hjemstedet for Europa-parlamentet. Strasburg er den største by i regionen Alsace, og er beliggende ved den tysk-franske grænse, ned til en af Europas største floder, Rhinen. Man mærker her den rige blanding af alsacisk, fransk og tysk kultur, men ogsÃ¥ med pÃ¥virkninger fra andre europæiske og ikke-europæiske landes kulturer. Der kan ikke sÃ¥s tvivl om Strasburgs politiske vigtighed, og deltagerne i kongressen kan selv fÃ¥ et indtryk heraf under deres ophold, som mÃ¥ske ogsÃ¥ kommer til at omfatte et besøg i Parlamentet.

Men Strasburg er ikke kun et symbol på det moderne Europa, for byen har også en rig arv fra ældre tider. Således har UNESCO givet bymidten, som er let tilgængelig fra kongres-stedet, status som en del af "menneskehedens verdensomspændende kulturarv". Man har her muligheden for nogle dejlige gåture gennem et kvarter hvor biltrafik er forbudt.

Det skulle således være klart at både regionen Alsace og byen Strasburg er et besøg værd. Men fra den 29. juli til den 5. august, umiddelbart efter UK (verdenskongressen) i Zagreb, er den i endnu højere grad værd at besøge for unge esperantister, for der vil da være rig lejlighed til at gøre opmærksom på det internationale sprog! For samtidig med ungdomskongressen IJK arrangerer vi en festival for gadekunst med esperanto-talende artister fra hele verden. I forbindelse hermed, og navnligt med kongressens hovedtema: "Flersprogethed - hvordan kan det lykkes?", er der ligeledes en sprogfestival, som ikke kun handler om esperanto, men hvor der også informeres om en lang række andre sprog. Selvfølgelig henvender disse arrangementer sig især til et ikke-esperantotalende publikum, og følgelig bliver IJK en af de mest åbne kongresser nogensinde!

Men naturligvis har vi ikke glemt de programpunkter som de mere garvede IJK-deltagere er vant til. I dagtimerne er der interessante og belærende foredrag, diskussions- og arbejdsgrupper, som tager udgangspunkt i erfaringer fra de som bruger esperanto eller et mindretalssprog, som for eksempel bretonsk, i deres hverdag. Efter aftenunderholdningen er der som sædvanligt et rigt natteprogram, som byder på alskens udskejelser og La Bamba-dans! Forskellige udflugter giver mulighed for at lære omegnen at kende, det være sig på den franske eller den tyske side af grænsen.

Forhåbentligt er du nu overbevist om, at under de omstændigheder er det simpelthen ikke muligt at kede sig! Overnatningen finder sted i et behageligt og moderne vandrerhjem, eller alternativt på en tilgrænsende lejrplads. Vi håber derfor at IJK i Strasburg bliver en uforglemmelig oplevelse!


Yderligere oplysninger på de følgende sprog:

Esperanto - fransk - tysk - engelsk.


www.esperanto.dk
Dansk
Dana
Danois
Danish
-
Traduko:
Frederik


Avec le soutien de